Program
En hel dag dedikeret til den risikovillige investor
Kl. 10:00
Check-in og morgenbrød
Kom i god tid, tag en frisk kop kaffe og få hilst på de øvrige deltagere.

Kl. 10:30
Velkommen
Konferencier og Børsens TV-journalist, Lasse Ladefoged
Lasse Ladefoged er efterhånden et kendt ansigt fra størstedelen af Børsens videoindhold, hvor han dækker alt finansstof og dagligt begår sig med den danske erhvervstop.

Det danske Business Angel landskab anno 2017
Formand for Danish Business Angels,
Jesper Jarlbæk
Jesper Jarlbæk er formand for Danish Business Angels og for DVCAs Business Angel udvalg. Jesper præsenterer resultateterne af Danmarks største survey om business angel aktivitet i 2016.

Update på Business Angel Matching Fond, Vækstfonden
Ole Hauskov, Investment Director i VF Fonde
Hvordan styrkes samarbejdet mellem offentlig og privat venturekapital? På årsmødet giver Ole Hauskov, Investment Director i VF Fonde, en status og præsenterer tankerne bag Vækstfonden og EIF’s fælles Business Angel Matching Fond på 200 mio. kr. målrettet danske engleinvestorer, som blev lanceret sidste år. Hør mere om fordelene og mulighederne for dig som investor.

Skatteminister
Karsten Lauritzen (V)
Traditionen tro sender Skatteministeren en hilsen til de danske business angels.

Investor roundtable – Syndikering
Et panel af danske investorer og repræsentanter fra business angel netværkene FIBAN, NordicBAN, EstBAN og israelske iAngel drøfter mulighederne i syndikerede investeringer og den nuværende investeringskultur i Danmark og i udlandet. Hvad er fordelene og ulemperne ved syndikerede investeringer, hvordan minimer du risici, maksimerer ROI og hvordan drager man nytte af investornetværk?
Panelister:
Claes Mikko, medstifter af FIBAN
Rein Lemberpuu, bestyrelsesmedlem i ESTBAN
Lilach Danewitz, partner i iAngels
Gregers Kronborg, DanBAN
Thomas Black-Petersen, DanBAN

Kl. 12:00
Frokost
Et væld af tapas-varianter inspireret af årstiden.

Kl. 13:00
Vælg blandt 3 spor hvad du vil høre mere om – på sidescenerne har vi to spændende investor roundtables og ét inspirationsindlæg på programmet.
Spor 1: De første investeringer
Investor roundtable
Et panel af investorer deler erfaringer om at foretage de første investeringer og om de overraskelser og snubletråde der er spændt ud på denne farefulde færd. Hvordan sikre man at de første investeringer bliver gode investeringer og hvordan bygger man sin personlige investeringsstrategi? Vi har samlet et panel af nye business angels der deler ud af deres første investeringserfaringer.
Panelister:
Peter Zinck, BA Syddanmark
Leo Hansen, Vestor
Preben Carøe, Investor
Peter Sandberg, DanBAN
Ole Andersen, DanBAN
Spor 2: IPO & Exitmuligheder
Investor roundtable
Det danske minibørsmarkedet har ikke fungeret siden luften gik ud af First North i København. Vækstvirksomheder har i de senere år søgt til Norge og Sverige for at komme på minibørserne og for at rejse kapital. Er minibørser vejen til exits for danske business angels og hvordan vælger man den rigtige? Hvad sker der lige nu på minibørsmarkedet lige nu? Vi har samlet et stærkt panel af erfarende folk der øser ud af deres erfaringer.
Panelister:
Lasse Mäkela, Invesdor
Ole Hauskov, Vækstfonden
Carl E. Jørgensen, Borean Innovation
Peter Buhl Jensen, Oncology Ventures
Spor 3: Investér i universitetsspinouts
Indlæg
Succesfulde start-ups fra danske universiteter har i stigende grad Business Angels som del af stifter-kredsen. Nøglen til succes er den branche- og ledererfaring, som business angels bidrager til et forskning-team. Serieiværksætter og professor, Jes Broeng, byder dig velkommen til at medudvikle og investere i danske universitetsspinouts. Bliv bl.a. præsenteret for virksomheden Norlase og hør mere om hvordan du kan tjene penge på at kommercialisere forskningsresultater.
Indlægsholdere:
Jes Broeng, Serieiværksætter og professor i innovation på DTU
Niels Korsholm, DanBAN
Netværkspause
Virksomhedspræsentationer
Lovende virksomheder får mulighed for at imponere investorerne med få minutters pitch på scenen.
Deal making, runde 1.
Bliv klogere på alle dagens virksomheder. Prøv deal room eller tag en rundtur på Torvet.

Netværkspause
Virksomhedspræsentationer
Lovende virksomheder får mulighed for at imponere investorerne med få minutters pitch på scenen.
Deal making, runde 2.
Bliv klogere på alle dagens virksomheder. Prøv deal room eller tag en rundtur på Torvet.

Netværkspause
Kåring af “Årets Business Angel 2017″
Sidste års vinder, Stig Hølledig, uddeler prisen “Årets Business Angel 2017″
Herudover udnævnes en række business angel ildsjæle.

Kl. 17:00
Fireside chat: Making it in America
Mød Edward Shenderovich, russisk-amerikansk entreprenør og investor i danske Lemonsqueeze
På Business Angel Årsmødet kan du glæde dig til at møde den New York baserede russisk-amerikanske investor Edward Shenderovich. Som ung forlod han Rusland for at forfølge den amerikanske drøm, og Edward er nu medstifter af investeringsselskabet Kite Ventures, hvis portefølje inkluderer Delivery Hero, Sponsorpay og danske Tradeshift. Senest står Edward bag opkøbet af danske Lemon Squeeze i New York. På årsmødet giver han sit perspektiv på danske virksomheders exitmuligheder i USA og varme investeringsmuligheder i Europa lige nu. Udover iværksætter og investor står der også professor og poet på CV’et, så Edward har også lovet nogle betragtninger på et højere niveau om forskellen på den europæiske og amerikanske startup-scene og et par politiske betragtninger.

Kl. 18:00
Aftenbuffet og sommerhygge
Dagen rundes af på sommerlig vis med buffet og kolde forfriskninger aftenen ud.

